Uanset om du ejer din bil, eller om du har benyttet dig af privatleasing, så bør du være opmærksom på at komme godt af sted i din bil. Rigtig mange mennesker tænker overhovedet ikke over, at dette kræver en smule forberedelse, når de har sat sig i deres bil. Her kan du læse mere om den mest optimale måde at komme af sted på med din bil.
Det bør du forberede, inden du træder på speederen
De fleste mennesker har meget travlt med at komme af sted, når de har sat sig i deres bil. Bilen bliver startet, og så er det bare med at komme derudaf. Men stop, hold, stands og lige et øjeblik. Du skal lige forberede et par ting, inden du træder på speederen.
Skal du køre i mere end fem minutter, bør du eksempelvis tage dit overtøj af, så du får en mere komfortabel køretur. Bilen bliver hurtig varm ved hjælp af sædevarmen og kabinevarmen. Uden overtøj sidder din sikkerhedssele mere optimalt, ligesom du er mere fri til at køre bilen.
Inden du sætter gang i bilen, bør du desuden spænde sikkerhedsselen samt indstille spejlene, rattet og dit sæde, så du sidder korrekt. Indstil ydermere bilradioen på den kanal, du ønsker at lytte til, så du ikke skal rode med det, mens du kører.
Din mobiltelefon skal naturligvis også være koblet til Bluetooth, så du ikke bliver distraheret fra din kørsel, når din telefon ringer, og der er nogen, der gerne vil snakke med dig. Skal du bruge GPS for at finde vej, skal du ligeledes have det på plads, inden du triller af sted.